Whocopied.me protects this content

Dine tanker har en stærk indflydelse på din krop!

LEG MED DIN HUND (4)

Forskningen viser, at dine tanker kan ændre din hjerterytme, reducere stress og angst og dermed forbedre din præstation og ikke mindst din livskvalitet. 

Lav denne lille øvelse med mig.

Luk dine øjne og træk vejret dybt 2 gange.

Forestil dig, at du skærer i en citron og klemmer halvdelen af ​​saften ud på tungen. Kan du føle din krop at reagerer på dette ved at producere mere spyt?

Dine tanker har en stærk indflydelse på din krop, og når du har negative tanker, kan disse påvirke din træning, relation og præstation med din hund.

Ved at tænke på, hvad der kunne gå galt, alt det du er bange for, alt det du ikke bryder dig om osv, så styrker du dine negative tanker. Du træner dig selv i at tænke negativt, og du stresser samtidigt din krop.

Ved at tænke opløftende og postive tanker, såsom hvordan det kan gå rigtigt godt, hvordan du skaber det, du ønsker, er taknemlig for det du har m.m.. så træner du dig selv i at tænke positivt, og det bliver efterhånden nemmere og nemmere for dig.

Der er lavet studier, som viser at vores hjerterytme bliver meget mere harmoniseret og flydende, når vi fokusere på opløftende følelser såsom taknemlighed, glæde, omsorg og kærlighed. Din sundhed og livskvalitet bliver altså forbedret.

Forsøgspersoner fortæller også at de oplever en ekstrem klarhed og en oplevelse af at føle sig fuldstændigt forbundet med alt andet levende. Det er altså decideret stress-reducerende.

 

Taler du grimt til dig selv?

Forestil dig, at nogen fortæller dig, hvilken forfærdelig hundefører du er. De siger det ofte og hver dag i en uge.

Hvordan ville du have det i slutningen af ​​ugen?

Sandsynligvis ikke positiv. Sansynligvis har din selvtillid fået et ordenligt hak.

Men det er præcis, hvad der sker, når vi har negative og meget kritiske tanker om os selv hele tiden.

Forskning viser, at ud af de 50.000 til 70.000 tanker vi har om dagen, så er 70% af dem de samme, dag ind og dag ud.

Så at have de samme negative tanker kan resultere i at skabe en negativ spiral!!!

Med andre ord skaber du begrænsende overbevisninger om dig selv.

Den gode nyhed er, at vi kan skabe nye, mere nyttige bevidste tanker. Du kan fx bruge visualisering, som en teknik til at styrke din positive tankegang. Det er meget kraftfuldt, hvis det gøres regelmæssigt.

I din træning og samarbejde med hunden kan det være altafgørende.

En god måde at bruge visualisering på for at styrke din selvtillid og positive tanker er at genopleve din bedste træning eller konkurrence nogensinde. Uanset om du bruger det hjemme eller lige inden du går ind på konkurrencebanen med hunden, så hjælper det dig med at fokusere på dine og hundens styrker i stedet for på alle de ting, der kunne gå galt.


Det betyder, at du bliver mere fokuseret, får mere energi, overblik og større mental klarhed.


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar