Whocopied.me protects this content

Din hund spejler din nervøsitet!

_MX_3821

Når vi træner din hund, og og især hvis du også konkurrerer med hunden, så er det vigtigt at forstå, at du og din hund udgør et ”VI”. I er et team.

Og som du sikkert allerede er bevidst om, så spejler din hund dig.

Din hund, dit spejl

Hunde reagerer på vores tanker, følelser og energier. Hunden bliver dermed et spejl af dig selv.

Det er derfor yderst vigtigt, at du selv er i balance, når du sammen med din hund skal præstere til fx en konkurrence. Hvis du ikke er i balance vil det smitte af på din hund. 

Jo mere sensitiv din hund er jo tydeligere vil det fremkomme.

Hunden kan spejle vores energier og følelser ved at optage samme energi i deres nervesystem og agerer som vi gør. Fx hvis du er stresset til en konkurrence, så vil din hund blive stresset. Hvis du stopper med at trække vejret, vil hunden stoppe med at trække vejret og begynde at spænde op.

Læs også: Er point din primære målestok for succes?

Hunde kan reagerer meget forskelligt på vores nervøsitet eller spændinger i kroppen. Reaktionen vil afhænge af:

- din hunds personlighed

- hvilken relation du og din hund har sammen

- din hundens "historie"

- Hvad har hunden med sig af "bagage". Chock eller traume.

- Har den allerede tidligere forbundet konkurrencesituationen som noget farligt i den nervesystem...

 

Forbundethed

Hvis du og din hund ikke er forbundet når I går ind på banen, så vil din hund vise dig det. 

Din hund kan stresse op. Lukke ned. Dæmpe dig. Blive usikker. Begynde at gø. Holde op med at lytte til dig og meget mere...

Den agerer ud fra dens natur. Den bliver utryg og vil have lyst til at kæmpe, flygte eller fryse. Hvis den kæmper, vil du opleve den som meget stærk og at den ikke lytter til dig mere. Hvis den vil flygte, vil den gerne løbe ud af banen. Den begynder måske at fjolle og lede efter godbidder eller legetøj. Hvis den fryser, ja så er den meget træg at arbejde med og bevæger sig enten ikke eller bevæger sig meget langsomt.

Hunde kan reagerer forskelligt på vores energier og følelser. De kan drage omsorg for os eller lukke af overfor os. De kan fx vælge at trække sig fra os, hvis de ikke bryder sig om den energi vi kommer med. 

Husk på at mange hunde forbinder sig meget stærkt med sit menneske. Hunden vil agere ud fra, hvordan den mærker dig, din energi og din mentale styrke.

 

Sig TAK

Hvis du kan nikke genkendende til dette, så TAK din hund for at spejle dig.

TAK din hund for at den gør dig opmærksom på dig selv og din egen sindstilstand. Mange af dine egne reaktioner til konkurrencer sker helt ubevidst. Nervøsiteten kan komme snigende, og pludselig har du ændrer dig uden at være bevidst om det.

Da jeg selv forstod, hvilken kæmpe indflydelse vi som hundefører har på hunden, der forstod jeg for alvor vigtigheden af, at vi er to i et team. 

Jeg kan ikke bare træne hunden, og så gå op til en konkurrence og klare det godt med den. Hvis jeg ikke selv er "stærk" og forberedt, så vil hunden spejle det.

 

Vigtigheden af mental træning

Jeg tror på, at mental træning handler om at blive den bedste udgave af os selv. Når vi er i balance og kan forblive forbundet med hunden, også når det er svært, så vil vi kunne stråle på banen sammen med hunden.

Hunden og føreren smelter sammen til 'en.

Hunden vil altid gerne præstere med os eller for os. Men hvis vi ikke tager vores del af ansvaret, så går det galt. Hvis du ikke træner dig selv til at kunne slappe af, fokusere, og forblive forbundet med hunden i det afgørende øjeblik osv så kan det hele falde fra hinanden igen. 

Vi kan træne hårdt på den tekniske træning med hunden. Vi træner og arbejder hårdt på at blive dygtigere og lære hunden alle disse ting og øvelser. Vi forbereder den til konkurrencer, men hvis vi ikke selv er i stand til at håndtere pres eller vi ikke har trænet os selv til at forblive fokuseret i øjeblikket, så bliver vi det svage led i teamet med hunden.

Vores succes som team afhænger i høj grad af vores mentale evner. 

 

Kom med i Boblen og start din mentale rejse sammen med mig og de andre medlemmer.

Læs om Mental træningskurset her

Har du en ven, træningsmakker, kollega eller kursist som kunne bruge lidt ekstra hjælp? Er der er gruppe af hunde-venner, som kunne bruge denne viden? Please del denne post med dem.

 

Sharing is caring!

 

Med masser af kærlighed 

din hundeven 

Lea Nor

 

Mentalpower cover.png

2 kommentarer

Anita Jensen
 

Hej gives der rabat til førtidspensonister på mdr. betaling ?

Læs mere
Læs mindre
Lea Nor
Admin
 

Hej Anita, desværre ikke. Men hvis du køber et årsmedlemsskab, så får du det til halv pris :) https://www.playtopeak.com/purchase/88237-Boblen-aarsabonnement

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar