Whocopied.me protects this content

Alle hunde kan trænes - også familiehunde og de sensitive!

Her ser I Anne og Tulle som træner LP lydighed. De træner deres "lektie", som er at træne fri ved fod nye steder flere gange om ugen.

Tulle er Annes første hund, og de gør det virkeligt godt sammen. Tulle er sensitiv og reagerer fx hurtigt på at belønningen udebliver. Hun bliver tøvende og mister motivationen.

Annes udfordring er derfor at holde sessionerne korte, sjove og at variere belønningspunktet hele tiden, så Tulle gradvist kan gå længere og længere uden belønning med samme gejst og motivation.

I mandags var de oppe på næsten 20 skridt uden belønning, hvilket var SÅ FLOT.

For at få succes i træningen kræver det både de tekniske færdigheder, tålmodighed og at vi forstår hunden:

- Hvad er dens personlighed?
- hvad motiveres den af?
- hvad er dens styrker?
- hvad er udfordringen med den?
- og dernæst hvad er planen ???


Er din hund sensitiv, så er der nogle bestemte ting, du skal være opmærksom på i træningen og i hverdagen.

Læs om min sensitive Effie her   

Din hund kan være sensitiv på forskellige måder:

Lyd-sensitiv: sensitiv overfor høje lyde, larm, torden, råben eller andet

Miljøsensitiv: bliver nemt forstyrret eller stresset i nye miljøer eller når der er forstyrrelser

Førersensitiv: mærker førers følelser meget stærkt. Er følsom overfor fx præstationspres og høje forventninger

Kropssensitiv: Får fx nemt skader, følsom overfor at få dækken, halsbånd med mere på. Kan have meget følsomme poter og negle.

Den kan være sensitiv på flere områder, men disse er mest udpræget.

Forstå hvordan pres påvirker dig og din hund

Styrkerne ved en sensitiv hund er blandt andet at du og hunden virkelig kan smelte sammen og have en helt unik relation, hvor de virkelig forstår og støtter hinanden. De kan være i boblen sammen - og den sensitive hund ønsker dette.

Ofte har en sensitiv hund også sensitiv hundefører - udfordringen er her, at hundeføreren ikke indgår i en usund symbiose med hunden. Overtolker hundens følelser, og ikke kan skelne hundens følelser fra sine egne. Vi kan blive for afhængige af hunden, og hvis vi har svært ved at give kærlighed til os selv, udfylde tomrummet inde i os, så kan det blive ubalanceret. Vi giver hunden ansvaret for vores lykke.

Ubalancen kan også ske når hunden spejler os, og den begynder at reagerer uhensigtsmæssigt på vores skyggesider og udfordinger. Den klassiske - du er stresset, hunden bliver stresset.

Men hunden kan også spejle dig på så mange områder.

Lær hvordan hunden spejler dig på Leas foredrag: Din hund - dit spejl!

I forhold til træningen med en sensitiv hund, så er der nogle helt konkrete tiltag, som kan forbedre jeres træning sammen. Din tilgang afhænger af hvordan din hund er sensitiv, og hvad det er som den reagerer på og har brug for ekstra støtte til.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar