Er vi på vej til at blive mere forbundet?

Jeg tror på, at verden har brug for hundefører, som har unikke relationer og fantastiske liv med hundene.

Kommunikation

Jeg tror på, at vi er på vej ind i en ny tid, hvor det ikke blot handler om træning af hunden. Vi er på ind i noget større. Måske vi er på vej til at blive mere og forbundet med hundene. Mere lyttende. Mere kommunikerende. Vi er ved at flytte os fra "jeg vil gerne have dette, hvordan kan jeg lære hunden det", til at forstå at det handler om kommunikation. 

Forskningen viser os, at hunden har samme grundfølelser som os, og alle os som lever med og træner med hundene, vidste det allerede. Vi ved, at de har følelser ligesom os. Vi ved også, at hundene kommunikerer med os. De forstæller os, hvad de gerne vil, hvad de er utilfredse med, hvordan de har det osv.

Christina Hunger fra https://www.hungerforwords.com/posts, har lært hendes hund at kommunikere via knapper, der fx siger "udenfor", "indenfor", "mad", "leg", "strand", "vand", og meget mere.  Stella (hunden) begynder gradvist at forme sætninger og at kommunikere mere og mere avanceret. Det er helt fantastisk, og hele min krop synger af glæde over det. 

Vi er på vej ind i en ny tid, hvor vi kommunikerer mere og mere ligeværdigt med hundene. Det betyder, at vi kan blive forbunde på et helt nyt niveau.

Hundesport er for mig så meget mere end at "vinde" med min hund

Det handler om, at vi er åbne og gør os selv tilgængelige for det mirakel, som livet er og for alt det hundene giver os. Jo mere åbne vi er, jo mere kan vi tappe ind i de ting, som andre folk, måske tror er utænkelige. Det er det som hundesport handler om for mig. At træne mod det som umiddelbart er "uopnåeligt". At smelte sammen med hunden. At både hunden og jeg elsker det, vi laver. Vi skaber sammen. Vi viser noget "nyt" sammen.

Det er Roger Bannister (engelsk atlet født 23. marts 1929) historien om igen. Han var den første der løb en engelsk mil (1.609,344 meter) under fire minutter, - også kendt som drømmemilen.

Inden da havde alle eksperterne, biomekanikerne og lægerne sagt, at det kunne ikke lade sig gøre. Men efter Roger Bannister gjorde det, så gjorde 50-60 andre atleter det også indenfor samme år. Næste år var det 200-300 atleter, og nu har vi unge i gymnasiet, som gør det.

At se nogle overkomme modgang, opnå noget vi ikke troede var muligt, er for mig en af de største former for inspiration.

Det hele afhænger af, hvem der har den største forestillingsevne og fantasi. Og jeg tror, det er derfor vi ser så meget glæde og muligheder gennem hundes øjne. De lever her og nu.

Omfavn den legende energi med alle fejlene

Hvis vi kigger på sport, så går ordet "leg" ofte igen. Den legende og åbne energi, tror jeg, er en af de største evner en hundefører kan have. For at opnå noget stort, så handler det om at vi:

1) kan give slip på det som end er sket. 

2) kan forblive i den verden, hvor alt er muligt. I den legende energi.

Som menneske er det uundgåeligt, at du vil have en historie, som på et eller andet niveau er fyldt med fiaskoer og fejl. Det er en del af at være menneske.

Vi bliver "frie, når vi forstår at sådan er det, og vi ikke længere prøver at leve eller træne fejlfrit. Fiaskoer og fejl vil være en del af vores rejse, og det er noget vi skal inkorporere og integrerer som en del af vores rejse med hunden.

Når vi giver slip på disse fortidens skuffelser, så har vi en meget mere befriende oplevelse af livet. Så kan vi præstere på et højere niveau, vi bliver venligere og mere elskelige mod os selv og andre. Vi går fra at tænke på os selv til at tænke "vi". Det er noget af det hundene lærer os. 

Lær det, lev det, giv det videre...

Jeg tror på, at livet handler om transformere vores egne utilstrækkelighed og begrænsninger, hjælpe andre med at gøre det samme, og derved skabe et liv fuld af ægte frihed og muligheder. Jeg gør dette med mine hunde som mine hjælpere, hjertevenner, familie og evige spejle.