Whocopied.me protects this content

En hyldest til de sensitive hunde

BT5Q6530 - Version 2 (1)

Min kære ven,

Bevægelse er frihed, og stagnation er den største smerte.

Livet er fyldt med ”positive” og negative” aspekter. Op- og nedture. Som en rutsjebane. Det er livet.

Din opgave er ikke at blive ét sted. Din opgave er ikke altid at være positiv og glad. Din opgave er ikke at være perfekt.

Grundsubstansen i Universet er energi, og energi bevæger sig altid. Naturen og dyrene ved det dette.

Når du prøver febrilsk at holde fast i glæden. Insisterer på at være positiv hele tiden, gøre det "rigtige" hele tiden, så vil den manglende bevægelse gøre ondt. DET vil give dig den største smerte.

Når livet begynder at blive svært, så tænker du straks, hvad har jeg gjort galt?

Min kære ven du, har ikke gjort noget galt. Det er livet. Ligesom en bold du kaster op i luften. Først bevæger den sig op, og dernæst vil den bevæge sig ned. Det er naturligt. Det er vores modstand og fordømmelser på de to aspekter, som gør ondt. Vi ønsker kun den ene.

Du lærte allerede som barn at "negative følelser" ikke er godt.

Er du ked af det?

Hvad kan jeg gøre for, at få dig ud af det igen. Vil du have en kage, så får du det bedre… Gå hen og se fjernsyn, så får du det bedre… Gå ind på dit værelse, hvis du skal være så sur...

Du lærte at tro, at det ikke er godt at være ked af det. Vrede er ikke godt. Såkaldte negative følelser er ikke godt...

De sensitive hunde mærker alle følelser. Også de følelser, du har lukket ned for. De mærker din smerte i ikke at ville mærke.

Det kan være irriterende, Det kan gøre ondt at blive spejlet lige der. Derfor syntes du måske, at din sensitive hund er besværlig. Er "for" følsom... Du tænker måske: "Hold op med at mærke så meget!"

Min kære ven lyt til din hund. Jeg lover dig, at det er ok at føle sig ensom, det er ok at være bange, det er ok at være ked af det. Din hund viser dig, at du er stor nok til at rumme alle dine følelser. Du er det hele.

Din smerten vil være størst, når du ikke vil mærke. Når du vil lukke ned. Når du vil være alene, fordi du tror du skal gemme dine følelser. Din krop vil blive anspændte, når du ikke tillader dine følelser at bevæge sig og flyde frit.

Kig på naturen. Træerne kæmper ikke imod efteråret og vinteren, hvor bladende falder af. Kæmp ikke imod grundvilkårene på denne planet. Det er en del af, hvem du er. Når du ikke bevæger dig, bliver du bange og tager frygten ind i kroppen, som bliver fastlåst, stiv og anspændt.

Gigt er frygten for bevægelse. Min elskede Uma... Uma min islandske fårehund på nu 10 år fik konstateret gigt i en meget ung alder. Jeg er overbevist om, at hun tog min smerte på sig. Min manglende lyst til at mærke alle mine følelser. Min frygt for at rumme alle følelser. Min overbevisning om, at ikke alle følelser var tilladte. Uma bar min følelsesmæssige stagnation. Hendes krop viste mig min stagnation... Det vilde er, at jo mere jeg giver slip. Giver slip på min perfekthed. Giver slip på den jeg tror, at jeg skal være. Tillader mig selv at være den jeg er med alle mine følelser. Det er en proces. Det er en rejse, hvor jeg hylder nærvær og alle føleser. Jo mere jeg giver slip, jo mere bevæger Umas krop sig...

TAK elskede Uma. Jeg har slet ikke ord. Det er magisk. Det er kærlighed. Det er et heftigt spejl ❤️


Læs også: Din hund spejler dig - hvordan?


Og til dig min kære ven, som jeg skriver til. Alt hvad der sker i dine omgivelser, er du i stand til at håndtere. Tillad dig selv at erkende, at du er både positive og negative poler. Accepter polariteten i alting.

Og tak din elskede hund for at lade dig komme i kontakt med dine følelser. De er alle velkommen!


Kærlighed fra din hundeven 

Lea

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar