Fri ved fod helvede og rejsen hjem
Fri ved fod med Ayo har virkeligt givet mig grå hår. Jeg har været SÅ frustreret over lige præcis denne øvelse med ham. Vi har ærligt talt haft svært ved at finde glæden i øvelsen sammen. Ayo har MEGET energi og denne power brugte han helst i løbeøvelser, apport, stillingsskift, leg, hop etc. Men når det gjaldt fri ved fod blev det svært. Enten blev han ufokuseret, brød ud af øvelsen og tilbød andre ting eller også blev hans følge meget ustruktureret, flagrende, hoppende etc.
Vi har kæmpet og prøvet mange forskellige tiltag, og opgivet igen lige så mange gange. MEN nu tror jeg endelig vi har fundet melodien sammen. Vi har det begge sjovt og Ayo elsker det.
Jeg ved ikke hvordan Ayo’s og min fri ved fod en gang vil blive bedømt til prøver. Men det betyder intet. Energien og hans fokus føltes lige nu fantastisk. Nu er næste step at få øvelsen og Ayo’s bevægelser mere harmoniske og rytmiske. Men nu er vi sammen om det, og jeg tror på det nok skal blive godt.
Hvorfor deler jeg dette. Jo hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg at det påvirkede mig ekstra meget, da jeg netop også har kæmpet meget (og stadig kæmper) med Lucys fri ved fod, som hurtigt bliver meget hektisk og stresset.
At have to hunde som jeg kæmpede med at få en flot fri ved fod påvirkede mig. Med mine tidligere hunde har jeg altid elsket fri ved fod. Selv med min islandske fårehund Uma elskede jeg det, selv om jeg skulle arbejde ekstra for fokus og motivationen. Og når jeg træner fri ved fod med Effie eller Noell føles det så nemt. Så flydenede. Så fantastisk.
At pludselig kæmpe så meget med en øvelse, jeg var sikker på, at jeg havde fundet virkelig gode værktøjer og metoder til, påvirkede mig som hundetræner. Min selvtillid forsvandt i øvelsen. Og jeg har blandt andet derfor ikke delt lige så mange videoer i det sidste halve år- heller ikke af Noell og Effie som i min verden går smukt.
Det har fået mig til at tænke og stille spørgsmål???
- Er jeg en dygtigere hundetræner når jeg kan gå en virkelig smuk fri ved fod med fx Noell og Effie?
- Og er jeg så en dårligere hundetræner når jeg går fri ved fod med Lucy og Ayo?
Det er umiddelbart nemt at svare selvfølgelig ikke. Jeg er jo den samme. MEN alligevel er det en tanke jeg genkender ikke kun hos mig selv, men også oplever hos mine kursister og hos andre.
Hvis hunden på en eller anden måde er svær, er det nemt at have tanker som: "Jeg er ikke god nok..." efterfulgt af følelser af mindre selvtillid, frustration, ked af det og mere. Og omvendt er det nemt at dømme andre, hvis man selv har det nemt med sin hund i en bestemt øvelse.
Men at have en hund, som er virkelig god til en øvelse eller noget andet, betyder i min verden ikke at personen, som træner den, er dygtigere end personen ved siden af som kæmper med at holde sin hunds fokus!!!
Det betyder heller ikke, at den hund, som har det svært i en øvelse, er en "dårligere" hund - en anden tanke, der netop hurtigt kan komme snigende: "Min hund er heller ikke god nok..."
Vi mennesker er gode til at sammenligne, og det kan virkelig gøre ondt.
Jeg vil øve mig endnu mere I kun at have fokus på min egen rejse.
2 kommentarer
Hej Lea
Hvor lang tid har du trænet lineføring/FVF med Lucy og Ayo, før I kunne lave et pænt prøveresultat? Jeg har selv en livlig og impulsiv hund og har måttet træne det meste af et år, før vi kunne lave 9 point i lineføring på LP1.
Synes du det er lang tid?
Hilsen
Peter
Hej Peter,
Jo flottere fri ved fod vi ønsker, jo længere tid tager det :)
De bedste hilsner // Best regards
Lea Nor
E // hello@leanor.dk
W // www.leanor.dk
FB // www.facebook.com/LeaNor.dk
Skriv en kommentar